Lejlighed i GOLDCITY
Alanya - Tyrkiet

Lejligheden

Lejligheden er en 2-plans penthouse lejlighed på 101m2.

Den indeholder 2 soveværelser og 2 badeværelser, et opholdsrum med køkken og stue i et.

I første plan ligger køkken,stue, soveværelse og bad.

  • Køkkenet indeholder hvad I skal bruge, komfur og ovn køle-fryseskab, opvaskemaskine, potter og pander, glas, tallerkener, bestik, kaffemaskine, brødrister osv.,
  • I stuen er der et bord til fire personer, en sofa som kan slåes ud til en seng, der er også parabol tv, hvor man kan se alverdens tv-kanler, bland andet dr1 og tv2.
  • Badeværelse med brus og kar og hårtører
  • Samt et værelse hvor der er en dobbelt seng + en enkelt seng.

Fra stuen kan man gå ud på en lille balkon for man kan sidde og nyde udsigten over området og vandet. Her står et lille bord med fire stole.

På 1. sal

  • Ligger et stort soveværelse med en dobbelt seng, stort tøjskab, samt et lille bord med spejl.
  • Et badeværelse med brus og kar. Her er også en vaskemaskine.

Fra Soveværelset og gangen kan man gå ud på en lækker stor terrasse hvor man kan nyde morgenmaden, aftensolen og roen. Her står et bord med fire stole samt 2 solsenge.

Lejligheden indeholder alt, du skal ikke medbringe noget, bare nyde din ferie.

Som noget nyt har vi nu også lidt til de mindste, en børne rejseseng inklusiv skummadras, strand legetøj, stol til spisestol så den mindste også kan sætte med ved bordet.

Der er også nogle plastik kopper, knive, gafler og skeer.  

 

Synes I måske at lejligheden er for lille til jer? Eller er I flere familier som vil afsted ? Kontakt os endelig alligevel, vi er i tæt kontakt med vores naboer og kan derfor ofte arrangere booking lejligheder som ligger tæt ved siden af hinanden.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk